Dronninglund

Biblioteket på Dronninglund Gymnasium fungerer som studiecenter med god plads til at arbejde individuelt eller i grupper.

Biblioteket har en stor samling af faglitteratur til hjemlån og en samling af håndbøger, der er beregnet til brug på stedet. I et hjørne i biblioteket findes en skønlitterær ”hule”. Her finder du skønlitteratur på dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk. Der er både romaner, digte, noveller og antologier.
Bibliotekaren står til rådighed med råd og vejledning til at finde rundt i samlingen og til at bistå med søgninger, men i princippet skal du selv kunne bruge biblioteket.

 

Der vil i skoletiden blive undervist i biblioteksbrug på forskellige niveauer gennem hele gymnasietiden.


Bibliotekaren er også behjælpelig med at bestille materialer hjem fra andre biblioteker til afhentning på DGs bibliotek. På forespørgsel kan der også bestilles tv-udsendelser hjem til brug i forbindelse med undervisningen.

 

Du kan få råd og vejledning af vores bibliotekar, Carina Hydén Lauritsen på følgende tidspunkter:
Mandag og tirsdag: 8.30-13 Onsdag og torsdag 8.30-14.30


Kontakt Carina på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller telefon 96 54 12 29